Søg

Kontrabas

Om instrumentet
Kontrabassen er strygerfamiliens største og dybest klingende instrument. Mange forbinder kontrabassen med symfoniorkester, men faktisk er det et af de mest alsidige instrumenter overhovedet. Dens varme og fyldige klang bliver brugt i al slags musik. Lige fra jazz, til folkemusik, pop, elektronisk musik, swing og bigband musik.

Om undervisningen
Det kræver en god teknik at spille på kontrabas, så det arbejder vi en del med gennem den første tid. Jo mere øvet man bliver, jo flere ting kobles der på undervisningen, og med tiden kan man lære både at spille melodier og soloer samt alt det grundlæggende om akkorder. Vi tager naturligvis altid udgangspunkt i det niveau, man er på.
Kontrabassen er et stort instrument og er derfor også et instrument, der kan lejes i musikskolen. Der findes også børnekontrabasser, så man kan godt starte i en forholdsvis tidlig alder. Der forudsætter dog en vis motorisk styrke. Kulturskolen har ikke mulighed for at udleje børnekontrabasser.

Sammenspil og fællesskab
Som kontrabaselev kan man også opleve meget mere end bare den daglige undervisning på Kulturskolen. Man vil nemlig i løbet af skoleåret få mulighed for at deltage i koncerter, både som udøver og som publikum, og man kan også spille med i Underholdningsorkestret eller i et af vores bands.
Husk, når du går til solo- eller gruppeundervisning på kontrabas, så er sammenspil i Kulturskolen gratis.

Tilmelding

Klik her

HVAD
Solo eller gruppe m. 2-3 elever
25 min. pr. uge

HVEM
Fra 5. klasse
(International School of Billund: M1)

HVORNÅR
Start uge 34
Mandage i Billund Centret og på Filskov Friskole

UNDERVISER
Benjamin Kirketerp Møller

PRIS
Se her, hvad det koster at gå til solo- eller gruppeundervisning