talent billund

TALENT BILLUND TEGNING

Talent Billund Tegning er et tilbud til unge tegnere, som tager deres tegnetalent alvorligt.

Så hvis du er fra 12 år og op og ønsker at udvikle dit tegnetalent bedst muligt, så er holdet noget for dig. Holdet kræver forudsætninger. Det vil sige, at du allerede har et godt kendskab til fagets grundlæggende færdigheder, og du har udviklet dig så langt, at du til en vis grad er i stand til at tegne, som du gerne vil.

Som elev på holdet vil du opleve, at der er fokus på din personlige udvikling. Der er mindre vægt på undervisning og øvelser. Det er din udvikling, der er i centrum, og derfor er det afsat ekstra plads og tid til individuel vejledning.

Alle på holdet tager deres talent seriøst, men der vil være tid til hygge og socialt samvær imellem tegningerne. Holdet er en del af Talent Billund, og derfor får du en del ekstra ud at deltage på dette hold.

INDHOLD

  • Tiden er udvidet med 30 min. Vi mødes altså 2 timer hver uge.
  • Fleksible mødetider. Den officielle mødetid er onsdag kl. 16:30-18:30, men lokalerne vil være åbne for dig, hvis du ønsker at starte tidligere.
  • I løbet af sæsonen laver vi hyggeaftner, hvor vi bliver længere for at tegne og spise sammen.
  • Ud over den almindelige sæsonudstilling, får du også mulighed for at udstille i andre sammenhænge. Det kan fx være på messer eller på særlige udstillinger for tegnere.
  • I løbet af sæsonen vil der være udflugter med holdet og sammen med andre hold.
  • Du deltager i arrangementer, der arrangeres af Talent Billund. Her kan du møde andre unge, som har talent for sport, dans, kunst eller musik.

OPTAGELSE

Hvis du ønsker optagelse på holdet, kan du kontakte Hans Ole Herbst på mobil: 23 95 54 10, eller på: mail@hansoleherbst.dk

Optagelse på holdet vil normalt kræve, at man har været elev på Vild med at tegne, men elever med erfaring fra andre steder vil også have mulighed for at blive optaget.