Billund Kommune er der startet et lungekor for borgere, der har KOL eller en anden lungesygdom.
Sang er sundt for krop og sjæl, og så kan det være med til at træne og forbedre kontrollen over vejrtrækningen.
Vi træner vejrtrækningsmuskulaturen, arbejder med vejrtræknings- og sangteknik, og så er vi sammen om at synge en masse gode danske sange og eventuel også små korstykker.
Du behøver ikke at have sunget før – du skal bare have lyst til at synge. Når du synger, vil du opleve en god effekt. Et nyt studie slår fast, at sangtræning er et effektivt middel til at forbedre både fysisk form og livskvalitet for mennesker med lungesygdommen KOL.
Der tilbydes igen Lungekor i både Billund og Grindsted, og man er velkommen til at deltage i begge kor for samme brugerbetaling. (korene oprettes kun, såfremt der er nok tilmeldte).
Tilmelding: På Billund Kulturskoles hjemmeside www.billundkultur.dk/lungekor eller ved at ringe til Kulturskolen på tlf. 7972 7030 (telefontid tir.-tor. kl. 8.30-11.30).