• Sommermalerskole
  • Sommerfællessang
  • Dance

Sommermalerskole i det fri

Kom og vær med, når vi maler/ tegner, hvad vi ser i Billund by. Vi mødes hver morgen ved Kulturskolen i Billund kl. 9.00 og maler og tegner frem til kl. 12.00, spiser frokost og hygger frem til kl. 13.00.Vi arbejder videre frem til kl. 15.00, inden vi runder dagene af med at tale om dagens arbejde og slutter på Kulturskolen kl.16.00.
Husk tøj som passer til vejret, som tåler maling og madpakke og drikkedunk.

Tilmelding: Ingen tilmelding nødvendig
Arrangør: Billund Kulturskole (underviser: Susanne Frank Lyngsø)
Dato: Mandag 27. juli til fredag 31. juli, kl. 9.00 til 16.00
Sted: Billund, vi mødes ved Billund Centret
Alder: Børn og unge i alderen 10 år og opefter
Pris: Gratis
 

Fællessang for børn

Nu har du mulighed for at være med til fællessang i Grindsted. I forlængelse af den øgede fokus på fællessang vil Kulturskolen med musikere, Jannie Flyvbjerg Olesen og Ronnie Flyvbjerg Olesen, tilbyde "Fællessang for børn". I sommerferien bliver det muligt for børn fra 6-17 år at synge med sange fra den danske sangskat. Fællessangarrangementet vil være opdelt, så sangene er tilpasset aldersgrupper for børn. Arrangementet starter kl. 9, hvor sange for børn fra 6 - 9 år er på programmet. Kl. 10 er det børn fra 10 - 14 år, der er mål gruppen og fra kl. 11-12 kan unge i alderen 15-17 år være med.

Alle er velkomne til at deltage under hele arrangementet, og forældre/bedsteforældre er velkomne til at deltage sammen med børnene.

Vi tager udgangspunkt i Sangbøgerne 1-5, DGI-sangbogen og Højskolesangbogen. Børnesange og sanglege vil indgå som en del af de yngstes sangtime, mens sange på engelsk kan forekomme hos de ældste, fx ”7 years” med Lukas Graham.

Tilmelding: Ingen tilmelding nødvendig
Arrangør: Billund Kulturskole
Dato: onsdag 29. juli kl. 9-12 (kl. 9-10: for 6-9 år, kl. 10-11: for 10-14 år, kl. 11-12: for 14-17 år)
Sted: Musikcentralen, Tinghusgade 9B, 7200 Grindsted
Alder: 6-17 år. Forældre, bedsteforældre og søskende må gerne være med
Pris: Gratis
    

 

Dans og akrobatik i LEGO-stil

Acrobatic Dance er, som navnet siger, en blanding af akrobatik og dans, hvor kroppen bruges til at skabe former og strukturer. Dette ét dags-arrangement handler om at skabe figurer og skulpturer, som kan relateres til LEGO-universet, og igennem en eftermiddag vil små hold blive undervist i at illustrere LEGO-skulpturer.
Selve undervisningen foregår i Billund Centret, hvorefter forløbet sluttes af med en lille performance ved LEGO House.

Tilmelding: Ingen tilmelding nødvendig
Arrangør: Billund Kulturskole (undervisere: Paul Gordon og Nicolai Fjeldsted)
Dato: Søndag 2. august 2020, kl. 14.00-17.00
Sted: Teatersalen, Billund Centret
Alder: Børn og unge i alderen 9 år og opefter
Pris: Gratis

VIL DU VÆRE MED?
 

Alle Kulturskolens sommerferie-aktiviteter er gratis, og til aktiviteterne i uge 31 behøver du ikke tilmelde dig.

Vi glæder os til at se dig!