• Matemusik
  • Musikalfabet
  • Lyd og video

Matemusik for 6-9 årige - Matematik og musik har aldrig været sjovere!

Matematik er meget mere end tal på papir. I matemusik skal vi tælle, lægge til, trække fra og dele op – det kender du måske allerede fra skolen, men har du prøvet det gennem musik, lege og sange? Hvis ikke, så vil det være dumt ikke at møde op til 4 dage med Matemusik!

Vi bruger sange, når vi synger om tal, men graver også ned i musikken og kigger på opbygningen af musik, som er én stor matematisk verden af pulsslag og rytmer.

Musik er den bedste idræt for hjernen og den perfekte makker for god matematikindlæring. Det sker alt sammen over 4 hyggelige dage, hvor vi har det sjovt sammen. Alle er velkomne og tag gerne din ven med!

Tilmelding: Ingen tilmelding nødvendig. Vi anbefaler at komme alle dage, men kan man kun 1 eller færre dage, er man også velkommen.
Arrangør: Billund Kulturskole (underviser: Jannie Flyvbjerg Olesen)
Dato: mandag 13. juli – torsdag 16. juli. Alle dage fra kl. 10.00-10.45
Sted: Musikcentralen, Tinghusgade 9B, 7200 Grindsted
Alder: 6-9 år
Pris: Gratis
     

 

Musikalfabetet for 6-9 årige – Musik og sjov med alfabetet

Verden er fuld af bogstaver og ord! Selv i musikken bruger vi bogstaver til tonernes navne. Med musikalfabetet skal vi synge om bogstaver, hoppe ordenes stavelser og spille melodier gennem leg, dans og sang. Billund Kulturskole byder derfor indenfor til sjov med bogstaver og ord, når børn sammen med Kulturskolens lærer, Jannie Flyvbjerg, giver den gas med god musik med fokus på alfabetet.

Vi synes, at musik er idræt for hjernen og den perfekte makker for god indlæring af bogstaver og ord. Alfabetet har aldrig været sjovere, og du kan være med til 4 hyggelige dage, hvor vi sammen lærer en masse og har det virkelig sjovt sammen. Alle er velkomne og tag da gerne din ven med!

Tilmelding: Ingen tilmelding nødvendig. Vi anbefaler at komme alle dage, men kan man kun 1 eller færre dage, er man også velkommen.
Arrangør: Billund Kulturskole (underviser: Jannie Flyvbjerg Olesen)
Dato: mandag 13. juli – torsdag 16. juli. Alle dage fra kl. 11.00-11.45
Sted: Musikcentralen, Tinghusgade 9B, 7200 Grindsted
Alder: 6-9 år
Pris: Gratis

 

 

Professionel video- og lydoptagelse

OBS! Der optræder forskellige e-mail adresse for tilmelding til denne aktivitet. Den rigtige e-mail, der skal benyttes til tilmelding er: ronnieolesen [at] gmail.com - vi beklager ulejligheden!

Nu kan børn og unge i alderen 6-17 år i Billund Kommune få lavet en gratis video- og eller lydoptagelse i sommerferien. Dette tilbud er for alle, og det kan være til rockbandet, sangskriveren, sangeren der synger løs under bruseren, eller hvilken som helst anden barn eller ung, der gerne vil lave en optagelsen som fx en gave til en, man holder af. Det kan også være et forældrepar, som synes, det kunne være dejligt at have en optagelse af sit barn, som spiller et par stykker musik på et instrument. Længden af sessionen aftales mellem barnet, den unge og Kulturskolens lærere, Thomas Gundal og Ronnie Flyvbjerg Olesen. Afhængig af om man kommer selv eller har flere med, så tilpasses tiden i forhold til opgaven. Der tilbydes en professionel optagelse i trygge rammer af solopræstationer, duoer, trioer og andre musikalske konstellationer.

Tilmelding: Tilmelding til Ronnie Olesen på e-mail: ronnieolesen [at] gmail.com er nødvendigt. Der er begrænsede pladser, og tilmeldingen foregår efter først-til-mølle princippet. Detaljer om optagelse aftales ved tilmelding.
Arrangør: Billund Kulturskole
Dato: Åbne tider mandag 13. juli mellem kl. 10-16 og tirsdag 14. juli mellem kl. 10-16
Sted: Billund Kulturskole, Hans Jensensvej 6c, 7190 Billund
Alder: 6-17 år
Pris: Gratis
   

VIL DU VÆRE MED?
 

Alle Kulturskolens sommerferie-aktiviteter er gratis.

Bemærk at du skal tilmelde dig Professionel video- og lyd-optagelse.

Vi glæder os til at se dig!