• Talent Billund Musik 1

Talent Billund, Musiklinjen

Motivation, anerkendelse og fællesskab

Er du meget interesseret i musik? Er du dygtig på dit instrument, og synes din lærer også, du har talent? Kulturskolens Talent Billund, Musiklinjen er et tilbud for dig, der er særligt motiveret omkring din musik og gerne vil udvikle dig individuelt i et fællesskab med andre, der også dyrker deres interesser på et højt og passioneret niveau. 

Talent Billund, Musiklinjen har til formål at bringe eleverne til et niveau, svarende til optagelseskravene på MGK (Musiklaks Grundkursus, som er konservatorieforberedende). Det er dog ikke et krav, at man skal gå den vej, og målet med Talent Billund er i høj grad gennem fællesskabet at styrke elevens selvværd og mod til at afprøve, udforske og udvikle talent og muligheder. Hver elev bliver parat til forundring og forandring - kvaliteter, der baner vej for et rigere liv - hele livet. 

Undervisningen

På Talent Billund undervises der i følgende fag:

45. min. hovedfag
Soloundervisning med en professionel underviser, der skræddersyr undervisningen, baseret på mesterlærerprincipper pg nyeste viden.

Teori/hørelære
Dette fag udvikler elevens musikteoretiske viden samt auditive evner til at begå sig i  musikken.

Sammenspil
Fællesskabs-stimulerende undervisning, der udvikler rolleforståelsen på instrumentet og understøtter læringen på hovedfaget.

Bifagsinstrument.
At spille et bifagsinstrumentbidrager til musikforståelsen, musikteori og hørelære. Der vælges ofte klaver som bifag, da det bedst understøtter op om musikforståelsen.

aktiviteter

Udover de skemalagte fag indgår du som Talent Billund-elev i andre spændende aktiviteter, såsom workshops, marsterclasses, kurser, studie- og inspirationsture, samt ugentlig fællesspisning.

Drudover tilbydes der indspilnings-sessions, individuelle udviklingssamtaler og årsevalueringer, som ligger i forbindelse med en årsprøve, der afvikles i slutningen af hver sæson.

optagelse på Talent Billund, musiklinjen

At være elev på Talent Billund, Musiklinjen kræver modenhed, og at man kan arbejde selvstændigt og målrettet. Derfor anbefaler vi, at man tidligst søger om optagelse de sæson, man fylder 14 år, med mindre der er særlige grunde til at starte tidligere.

Har du lyst til at søge ind på Talent Billund, Musiklinjen skal du først snakke det grundigt igennem med din lærer og dine forældre. Derefter kan du tilmelde dig en optagelsesprøve senest 24. maj på Kulturskolens hjemmeside.

Talent Billund-logo

Mere om Talent Billund, Musiklinjen

Som elev på Talent Billund, Musiklinjen får du ekstra soloundervisning, og du deltager desuden i ekstra fag og en lang række øvrige aktiviteter. Prisen for at deltage på Talent Billund, Musiklinjen i sæson 2022/23 er fire rater á 1550 kr. Der vil kunne forekomme øvrig brugerbetaling til f.eks. forplejning, særligt Talent Billund-tøj og arrangementer.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores Talent Billund-koordinator for musiklinjen, Mia Marion Birk, på mnie [at] billund.dk, tlf. 22 79 23 77, eller souschef Casper Jensen, cje [at] billund.dk, tlf. 72 13 15 34.

Pil med link til mere indhold Tilmeld