• Trækbasun

Trækbasun

Om instrumentet
En basun (engelsk: trombone) er et messingblæseinstrument, der klinger dybere end trompeten men lysere end tubaen. Hvor man på fx trompeten og tubaen bruger ventiler, når man spiller, så bruger man i stedet et træk til at spille forskellige toner med på trombonen. Det er et smukt klingende instrument, som kan bruges i mange stilarter og genrer. Hvad enten du er til klassisk melodispil, popmusik eller lækker jazz.

Om undervisningen
Trombonen bruges i mange sammenhænge, og derfor lærer vi også at spille mange forskellige melodier. Det kan både være kendte popmelodier, klassiske melodier eller melodier fra fx film og serier. Vi spiller også dine yndlingssange og andre sange, der måske også vil komme til at blive det.

Du lærer alt fra at holde takten til musikken, bruge instrumentet rigtigt og få trombonen til at lyde godt.

Du får et bredt kendskab til instrumentets opbygning, tonernes rækkefølge og alle de forskellige musikudtryk, der findes.

Sammenspil og fællesskab
Undervisningen tilpasses selvfølgelig dit niveau og dine ønsker, og du vil også blive tilbudt at deltage helt frivilligt og gratis til forskellige sociale arrangementer, så du kan både gå til soloundervisning og alligevel spille sammen med nogen en gang imellem. Skal sammenspillet fylde mere, så kan man gå til sammenspilsundervisning, være med i vores Underholdningsorkester eller gå i LEGOLAND Billund Garden. Sammenspil og orkester i Kulturskolen er gratis, når man går til solo- eller gruppeundervisning. Der er særlige priser for at være med i LEGOLAND Billund Garden.

Hvad

Solo- eller gruppe m. 2-3 elever
25 min. om ugen

Hvem

Fra 5. klasse
(International School of Billund: M1)

Hvornår

Start uge 34
Onsdage, torsdage i Billund Centret

Pil med link til mere indhold Tilmelding