Musik og sang
På Billund Kulturskole har vi mange sjove, spændende og lærerige musiktilbud.
Vores mest udbredte undervisning er instrumental- og sangundervisningen, som foregår som solo eller i gruppe m. 2-3 elever 25 minutter om ugen.
Er du nybegynder og gerne vil starte til musik, men ved du endnu ikke, hvilket instrument du gerne vil spille, så vil vi anbefale vores børnehold. Tilbuddene starter fra 3 års alderen.
Er du nybegynder, og ved du allerede hvilket instrument, du vil spille, kan vi anbefale en af vores Musikklubber, hvor man går til undervisning på et bestemt instrument sammen med andre børn på et hold m. 5-8 elever.
Udover sang- og instrumentalundervisningen tilbyder vi også kor, band og orkester, som man helt gratis kan gå til, hvis man går til solo- eller gruppeundervisning.
Blandt vores orkestre har vi også LEGOLAND Billund Garden, som det dog kræver en optagelsesprøve at være med i.
Derudover samarbejder vi også med Billund Pigekantori. Det kræver også en optagelsesprøve at være med i kantoriet, og du kan tilmelde dig Billund Pigekantoris sangundervisning her på hjemmesiden.