• Seriøst vild med at tegne
  • Seriøst vild med at tegne
  • Seriøst vild med at tegne

Seriøst vild med at tegne

Et hold for tegnetalenter

Er du vild med at tegne, og vil du gerne være bedre til det, så er dette et hold for dig. Seriøst vild med at tegne er et tilbud til alle unge, som har opdaget, at de er mere end almindeligt glade for at tegne, og som vil udfordre deres tegnetalent og blive dygtigere.

På holdet bliver du undervist af en erfaren og professionel tegner. Du får øvelser, som sætter skub i din udvikling, og du bliver inspireret af de andre på holdet, når I udveksler erfaringer om forskellige teknikker. Ved sæsonens afslutning arrangeres en offentlig udstilling, hvor alle på holdet får mulighed for at præsentere deres bedste værker.

Hvis du kan svare ja til disse punkter, så er holdet noget for dig:

  • Jeg tegner, fordi jeg vil være dygtigere
  • Jeg vil investere tid på at blive bedre
  • Jeg vil udfordres for at blive bedre
  • Jeg kan arbejde selvstændigt
  • – men jeg vil også gerne inspireres og have det sjovt sammen med andre!

Optagelse

Vi vil gerne sikre os, at holdet virkelig er noget for dig. Derfor vil vi gerne tale med dig, inden du bliver tilmeldt, og vi vil også gerne se en portfolie med eksempler på dine værker.

Kontakt: Susanne Frank Lyngså på tlf: 72 13 15 28 eller på mail: slyn [at] Billund.dk 

Om underviseren

Underviser på holdet, Hans Ole Herbst, er selv vild med at tegne og har mange års erfaring som professionel tegner og underviser. Du kan se Hans Oles tegninger på hans hjemmeside: www.hansoleherbst.dk
 

Tid og sted:

Lærer: Hans Ole Herbst

Lynghedeskolen, afd. Søndre, Grindsted
Billedkunstlokalet
Mandage kl. 16.30-18.00

Pil med link til mere indhold Tilmeld