• Malersal for voksne

Er du glad for at male men mangler et sted at være og nogle andre at være sammen med omkring maleriet? Så er det måske en idé at booke en plads i Billedskolens malersal på Banegårdsvej 26 i Grindsted.

Her får du en plads, som du kan bruge, når du har lyst og tid. Der er et staffeli til din rådighed samt et podie med to hylder, hvor du kan opbevare de ting, du bruger mest. Vi gør opmærksom på, at opbevaring af egne materialer og redskaber i lokalet er på eget ansvar.

I det lille tilhørende køkken kan man lave en kop kaffe eller te, og det er også her, man henter vand og renser pensler.

Det er også muligt at arbejde med keramik i lokalet, da Kulturskolens ovn kan benyttes efter aftale.

Pris og kontakt
 

Pris for en sæson fra august til august, inkl. lån af nøgle: 800,00 kr.

Er du interesseret, så skriv til kulturskoleleder Per Weile Bak, tlf. 7972 7456, mail: pwb [at] billund.dk.

Pil med link til mere indhold Tilmeld