Fantasy making i alle børnehaver i Billund Kommune

I foråret og sommeren 2018 har Mette Baasch, design og sy-lærer i Kulturskolen, gennemført et projekt med Fantasy Making for børnehavebørn i hele Billund Kommune. 21 hold med omkring 12 børn på hvert hold, har rejst til fantasilande på de mest sjove og forskellige måder. Mette har rejst med børnnene på en ko, i en ubåd, i luftballon, i fly, i bus for blot at nævne nogen af de sjove rejsemåder børnene fandt på. Rejsen gik til børnenes helt eget fantasiland, hvor de startede med at forme landets indbyggere i foam clay.

Hvert forløb var over fire gange en time. Hver gang rejste børnene tilbage til børnehaven igen.

Indbyggerne fik deres egen verden, bygget af genbrugsmaterialer, og den sidste gang, Mette var på besøg, satte børnene selv lys i verdenerne. Farvede diodepærer, som de selv skulle forbinde i små klumper af modellervoks.

 

 

Tidligere forløb i et samarbejde mellem børnehaverne og Billund Kulturskole har været musikforløb og dramaforløb.

Alle forløb har været for samtlige kommunale børnehaver.

Parløb reklamebureau a/s