Fernisering Billedskolehold på BillundSkolen dec. 2016

Design og syholdet samt de tre billedskolehold på BillundSkolen udstillede efterårets værker i kantineområdet, og 6. december mødte forældre og pårørende op i stort tal og var med til at gøre eftermiddagen festlig for eleverne, der spænder fra 7-15 år fordelt på fire hold.

Design og syholdet imponerede os alle bl.a. med deres syede selfies og fine ponchoer.

Det yngste billedskolehold viste flaskeskibe i 2d og 3d samt fisk med mærkeligt indhold i maverne. Julenisser og -huse pyntede også i udstillingen.

Mellemste og ældste hold havde lavet malerier, græskar og sko med inspiration i den japanske kunstner Yayoi Kusamas værker med uendelige prikker. Den nye spejlkasse tiltrak sig stor opmærksomhed. Her kunne man blive væk i uendeligheden. af græskar og prikker.

Fra fortællekoncerten Jeg kan huske - blomster til Billund var digitale fremtidscollager printet og udstillet på staffelier.

Parløb reklamebureau a/s