Den dramatiske klaverkoncert

Det blev en helt særlig aften for både klaverelever og dramaelever, da Den dramatiske klaverkoncert blev opført i Koncertsalen i Billund.

Til impressionistisk og drømmende klavermusik smukt spillet af pianist og musiklærer Birgitte Antonius viste teaterelever fra 5.-7. klasse deres opfindsomme og helt unikke bud på en handling, der udtrykker musikkens stemninger. Og det gjorde de virkelig godt.

Et samarbejde mellem dramalærer Linette Hardt Hansen og Birgitte Antonius, som alle tilskuere nok håber på at se mere til.

Birgitte Antonius' klaverelever, både små og store, spillede efterfølgende med stor overbevisning forskellige melodier på klaver.

Parløb reklamebureau a/s