Frivillig på billund kulturskole

På Billund Kulturskole arbejder vi altid på at skabe gode muligheder for, at vores elever kan optræde med det, de lærer her hos os. Det betyder også, at vi ofte kan mangle en hånd, når vi arrangerer større koncerter og arrangementer med vores elever.

Hvad skal jeg lave som frivillig?
Ofte består det frivillige arbejde i praktiske opgaver, som stoleopsætning, flytte og opstille musikudstyr samt nedpakning efter koncerter. Det kan også være hjælp til at uddele programmer og tage imod gæster f.eks. til vores store Gallashows, eller baren at lave en kop kaffe, når der er allermest brug for det. Opgaverne kan variere meget, og du har også altid mulighed for selv at byde ind med det, du er god til.

Hvem kan være frivillig?
Alle kan være frivillige på Kulturskolen, men vi håber selvfølgelig på, at elever, forældre, bedsteforældre og andre pårørende har lyst til at være med i støttegruppen. Både venner og familier kan få mange gode timer sammen ved et frivilligt arbejde på Kulturskolen.

Hvad får jeg som frivillig?
Når du er frivillig på Billund Kulturskole, får du et herligt samvær med dejlige mennesker, der sætter stor pris på det du kommer med. Du får mulighed for at skabe nye bekendtskaber ofte kombineret med skønne oplevelser i fællesskab med andre frivillige. Hertil får mulighed for at bruge din tid og dine evner til stor glæde for andre samt fornøjelsen ved at give noget ekstra til kommunens kultur- og fritidsliv.

Hvad med forsikring?
Som frivillig er du ikke omfattet af kommunens forsikring, da du ikke er ansat. Det er derfor vigtigt, at du har tegnet dig en ansvars/ulykkesforsikring i tilfælde af en ulykke.

Hvordan bliver jeg frivillig?
Du bliver frivillig ved at ringe eller skrive til koordinator for musik Casper Jensen på tlf. 7213 1534 eller mail cje@billund.dk Vi kan herefter tage en snak om, hvad du kan tænke dig at hjælpe med, og om du eventuelt kan noget, som du er god til og gerne vil bidrage med. Herefter vil du være i Kulturskolens database, og vi vil ringe eller skrive til dig, når vi har brug for din hjælp.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, eller kigge ind på Kulturskolen og sige hej.

Parløb reklamebureau a/s