Dato: 
27.08.2019 - 17:00

Vi vil være - en danseforestilling af kompagniet On Stage

Hvem vil vi være - ikke hvem må vi være? Det er temaet for forestillingen af dansekompagniet ”On Stage”, bestående af unge mennesker i alderen 15-23 år fra hele Jylland og Fyn. De laver forestillinger om unge til unge af unge.

Vores forestilling ”Vi vil være” er en forestilling om vores, som unge, rolle i samfundet.

Nicolai Fjeldsted og On Stage præsenterer i samarbejde med musikeren og sangeren Emma Hørlyck en forestilling i mødet mellem dans og musik. Et originalt dansk musik lydspor vil skabe bunden for den fortælling, som danserne vil indfange publikummet i. Forestillingen bliver en efterlysning af det lys, som kan fortælle os, hvem og hvad vi vil være. Vi stiller spørgsmålet, fordi efterspørger en refleksion hos den enkelte i at stille spørgsmål til vores gøren og væsen. Forestillingen tager udgangspunkt i det at være ung og de konflikter og problematikker, som vi møder, når vi træder ind i livet med vores egen ben.

On Stage er et unge kompagni bestående af dansere mellem alderen 15 og 23. Emma Hørlyck er modtager af Engelsholms Højskolelegat og en ung og talentfuld sangskriver, som vil indgå i forestillingen i en synergi af dans og koncert. Vi forsøger at ramme en intim og åben samtale med publikum igennem sang, lysende scenografi og dans. Nicolai Fjeldsted, koreografi og instruktør, og Emma Hørlyck er født og opvokset i Vamdrup.

De er begge børn af provinsen, hvilket er hvorfra de trækker deres inspiration i deres arbejde. De ønsker begge med deres arbejde at fortælle og inddrage dele af Danmark, som oftest ikke bliver hørt. Forestillingen er på dansk og er målrettet et publikum, som ikke nødvendigvis har erfaring med hverken dans eller sang, men vi giver muligheden for at sætte sig tilbage i 40 min og opleve en forestilling, som de ikke har set før, men med en fortælling som de kender.

Parløb reklamebureau a/s