Dato: 
01.04.2016 - 18:00

Ungdoms- og kulturskole festival

Billund Ungdoms- og Kulturskole byder velkommen til deres store festival i forbindelse med Grindsted Kulturnat, fredag 1. april 2016. Festivalen foregår i MAGION, på Musikcentralen og i Grindsted by. Ungdoms- og Kulturskolen glæder sig meget til denne aften, hvor alle lærere og undervisere i institutionen viser, hvad den nye sammenlagte institution kan tilbyde børn og unge i Billund Kommune. Her er uden tvivl noget for enhver smag. Tag bare et kig på programmet herunder, for at se alle de gode og sjove indslag, du kan opleve til vores Ungdoms- og Kulturskole Festival. Velkommen, og god fornøjelse!

Husk at holde øje med ændringer og opdateringer!

I MAGION

Fra kl. 18.00:

Billedskolens udstilling i foyeren over temaet LYS. Er åben hele aftenen og kan ses i hele april måned.

 

Kl. 18.00 og 18.45:

Modeshow i svømmehallen. Her viser design og syelever fra både ungdomsskoleholdet og kulturskoleholdet, ting de har designet og syet.

 

Kl. 18.00 – 20.00:                          

Prøv et instrument. Lærere fra Kulturskolen udstiller fløjter, saxofoner og messinginstrumenter. Ved instrumentboden kan du trygt og roligt og under kyndig vejledning, prøve at trutte eller blæse i mange sjove og spændende musikinstrumenter. 

 

Kl. 18.00 – 20.00:

Det spanske hjørne. Det spanske hjørne findes ved MAGIONS Café, hvor der kan nydes spansk buffet til 99.-

Du kan også opleve lidt spansk sprog, mad og musikkultur. Elever fra holdene i spansk og kok-amok/bagehold vil dele ud af deres viden samt smagsprøver sammen med Thea Tornby. Desuden vil Mario, underviseren fra spansk, optræde sammen med bandet Los Fuegos.

 

Kl. 18.00 – 20.00:

Los Fuegos. Los Fuegos er et multikulturel band med hjemsted i Kolding. Deres musik svæver mod et multikulturelt koncept, der viser elementer fra deres egen kultur og musikalske baggrund.

 

Kl. 18.00 – 20.00:

Tjek din viden. Du kan deltage i en Quiz om matematik og se sjove eksperimenter fra fysikkens verden.

Brian Rudebeck og Bård Jensen er både undervisere og quizmastere.

 

Kl. 18.00 – 20.00:

Gokart – gir den gas udenfor MAGION ved ramperne/sportspladsen. Elever og underviserne Bent, Casper Starup, og Tonni fra holdet er klar på målstregen, og vil dele ud af viden. Her kan du også høre om, hvad du kan gøre for at komme ud at køre.

 

Kl. 18.00 – 20.00:

Kagebod. Appetitten kommer på ”smagsprøve”, når vores to kok-amok og bagehold slår ”dejen” op til et flot kagebord med masser af smagsprøver. Karen Spangfort fra Vorbasse og Tommy Laursen fra Grindsted har sammen med eleverne glædet sig til at vise deres ”madkunster” frem.

 

Kl. 18.00 – 20.00:

Keramik og deko værksted vil være åbent og du får mulighed for at se og prøve, hvad det er muligt at lave med helt egne dekorationer. Værkstedet ledes af den kreative underviser Grethe Jensen fra Ungdomsskolens keramikhold i Grindsted.

 

Kl. 18.00 – 20.00:

Jagten går ind… Her kan du høre om oplevelserne i naturen, og hvad der kræves for at kunne bestå prøven til jagttegn. Der vil være mulighed for at ”gå med på jagt og skyde dit eget vildt” i jagtsimulatoren under kyndig vejledning af elever fra holdet.

 

Kl. 18.00 – 20.00:

Din knallert kan du selv styre fra du er 15 år. Kom og se hvordan det foregår og hvad du skal kunne for at bestå prøven. Der vil være en udstilling med scootere og knallerter samt information om, hvad du kan gøre for at blive tilmeldt kursus.

Ungdoms- og Kulturskole Festival

 

I magion - fortsat

Fra kl. 18.00:

Ansigtsmaling i foyeren. Kom og få malet dit ansigt i selvlysende farver. Tag en selfie i mørkerummet.

 

Kl. 18.00 – 22.00:

Drop inn Klub, er et hyggehjørne, hvor du kan hænge ud sammen med kammerater og andre unge. Der er klubmedarbejdere til stede, og der vil være eksempler på aktiviteter, som du kan møde i klubberne rundt om i kommunen.

 

Kl. 19.00:

Kor koncert. Hør Kulturskolens 3 kor synge smukke og kendte popsange. Til denne koncert kan du, som noget helt særligt, også opleve opførelsen en sang, som er blevet indstuderet til en korworkshop, som finder sted lige inden koncerten – Workshoppen foregår på Musikcentralen fra kl. 18-19, og her er alle velkomne til at deltage.

Korene ledes af dirigenterne Line Warming og Ronnie Olesen.

 

Kl. 18.30 – 19.30:

Mørkeshow i MAGION. Mørkeshow med selvforsvar, trommeshow, sort teater og kor. Showet kører 2 gange, kl. 18.30 og kl. 19.00

 

kl.19.00 – 20.00:

Skyggedukker i foyeren. Lav dine egne silhuetdukker og leg med dem ved skyggeskærmen.

 

Kl. 19.00 – 21.00:

Fotokonkurrence er for alle børn og unge, som har mulighed for at tage billeder med kamera eller mobilen. Kom hen i Drop inn Klubben, hvor Tobias Kristensen fra Grindsted og Demaig Murina fra Basket/Parkour holdet i Billund vil være klar til at sætte dig i gang.

 

Kl. 19.30:

Guitarkoncert. Hyggelig guitarmusik udført i de hyggelige rammer på Biblioteket. Kom og oplev guitarorkester og singer-songwritermusik. Husk, at du under koncerten kan nyde en forfriskning i stearinlysets skær.

 

Kl. 19.30 og 20.30: 

Parkour holdet vil give et par opvisninger i, hvad det vil sige, når byen bliver til et indbydende og spændende aktivitetsrum. Det ser ud som om at tyngdekraften er sat ud af spillet, når Demaig Murina og eleverne fra parkourholdet i Billund ”springer ud i foråret”.

 

Kl. 19.45 og 20.15:

Basket holdet vil stille op til en lille opvisning med boldøvelser, drible- og kasteteknikker, som viser kunsten at ”nette”. Elever fra Billund og Grindsted holdene vil sammen med Demaig Murina holde ”de mange bolde i luften”.

 

kl. 20.00 – 21.00:

Mørkemaling i mørkerummet. Kom og mal med selvlysende maling i UV lys.  

 

Kl. 20.30:

Stort fællesnummer med LEGOLAND Billund Garden og Underholdningsorkesteret. Det store optog, som starter fra Torvet i Grindsted, slutter af med et stort fællesnummer med LEGOLAND Billund Garden og Kulturskolens Underholdningsorkester.

 

Kl. 20.30 – 21.15:

Orkester for alle. Projektet Orkester for alle, der har kørt siden vinterferien, sluttes med et brag af en koncert. Kulturskolens Underholdningsorkester har den seneste tid haft besøg af spilleglade borgere, som igen har fundet instrumentet frem for at øve frem mod denne koncert. Du kan læse mere om Orkester for alle her

 

PÅ MUSIKCENTRALEN

Kl. 18.00 – 19.00:

Korworkshop. Kulturskolens dirigent, Line Warming, laver workshop på Musikcentralen for alle sangglade borgere. Her kan du komme ind fra gaden og prøve at synge i kor. Det er sjovt at synge og fællesskabet giver god energi! Hvis du har mod på det, kan du også være med til at opføre de sange i synger til workshoppen. Det sker i MAGION kl. 19.00, hvor der er koncert med Kulturskolens 3 kor.

 

Kl. 20.00:

Talentkoncert. Kulturskolens 2 Talenthold giver den gas med de fedeste sange fra ind- og udland. Det er god musik på et rigtig højt niveau! Cafeen i MAGION holder åben hele aftenen, så tag en forfriskning med på Musikcentralen og lyt til lækker musik fremført af områdets unge talenter. MAGIONS Café holder åben hele aftenen.

 

Kl. 22.00:

Lærerband. Man hører det sjældent - derfor vil det også være dumt at gå glip af. Et af aftenens sidste arrangementer, er en koncert med lærere fra Kulturskolen. De har slået pjalterne sammen, og spiller nu en koncert, så eleverne nu kan høre deres lærere spille. Så inden du er på vej hjem, slå lige en smut forbi Musikcentralen og afslut aftenen med en koncert. 

 

I byen

Optog. Gå med i det store optog sammen med LEGOLAND Billund Garden og Stafet for livet. Optoget starter kl. 20.00 på Apotekertorvet i Grindsted og slutter med et stort fællesnummer i MAGION. Bliv hængende i MAGION eller på Musikcentralen, hvor du kan opleve god musik og underholdning frem til kl. 23.

Parløb reklamebureau a/s