Dato: 
01.06.2016 - 17:30

Sommer i centret

Når kalenderen inden længe viser den 1. juni, hilser Billund Kirke og Billund Ungdoms- og kulturskole sommeren velkommen med et flot underholdningsprogram i Billund Centret. Herunder kan man få et overblik over det fulde program. HUSK, der er fri entré til det hele - Vi glæder os til at se dig!

Kl. 17.30 i Foyeren: Fernisering med Billedskolen, udstilling med Ungdomsskolens Gokart- og motorlære hold, udstilling med Ungdomsskolens Keramikdekorationshold, kagesmagning med Ungdomsskolens Kage/bagehold.

Kl. 17.40 i Foyeren: Tale til billedskolens elever.

Kl. 18.00 i Centrets kælder: Teaterskolen opfører krimi.

Kl. 18.10 i Kulturskolens koncertsal: Koncert med Musikskolens sang-, violion- og klaverelever.

HUSK: Centrets egen café, Café Bonita, holder åben med tilbud på lækker familiebuffet til kun 75kr mellem kl. 17-20. Billige drikkevarer, samt kaffe og kage kan købes hele aftenen.

Kl. 19.00: Sommerkoncert i Billund Kirke

Onsdag den 1. juni kl. 19.00 er der sommerkoncert i Billund Kirke med Billund Kirkes Børne- og Ungdomskor, Fiolministeriet og pianist Charlotte Støjberg.

Fiolministeriet består af tre garvede musikere, nemlig Kirstine Sand (violin og bratsch), Kirstine Elise Pedersen (cello) og Ditte Fromseier (violin, bratsch, guitar og sang). Hver har de udgivet anmelderroste albums og optrådt i det meste af verden.
Der er fri entré til koncerten, men hvad der lægges i kirkens indsamlingsbøsser i forbindelse med koncerten går ubeskåret til Børne- og Ungdomskorets tur til Rødovre i juni.

Kl. 20.00: Sommerkoncert i Teatersalen med Kulturskolen

Kl. 20 starter aftenens anden og sidste sommerkoncert i Teatersalen. Her sikrer Kulturskolens ensembler sommerstemningen med tidens hede hits og eviggrønne klassikere. Hør blandt andet Underholdningsorkesteret, Talentlinjen, MUK og LEGOLAND Billund Garden fyre den af med god musik  

Parløb reklamebureau a/s