Dato: 
03.06.2015 - 18:00

Fælles aflsutning for Ungdomsskolen og Kulturskolen

Onsdag den 3. juni holder Billund Ungdoms- og Kulturskole afslutning i Billund Centret. Det bliver en inspirerende og oplevelsesrig aften med alverdens indslag, der fylder hele Billund Centret med udstillinger, fernisering, smagsprøver, teater og musik.

Billedkunsteleverne viser både smukke og finurlige ting. Således kan man i Billund Centrets forhal bl.a. se de flotte elverfolk på giner, de hvide svaner, der spejler sig uendeligt i spejlsøen, glaskunst, malerier, Fools i lange baner, cykler og sågar smørrebrød på fade.

Design- og syeleverne viser også deres ting fra forårets timer, hvor de bl.a. har haft cowboystof som tema. De små søde, grimme ællinger i svanesøen er også lavet af designeleverne. De er syet af filt.

Ungdomsskolens hold med elever fra 13-18 år har lavet keramikdekoration på støbte figurer med mange, præcise detaljer. Ungdomsskolens design- og syhold viser også det tøj, de har syet, når der er afsluttende fernisering på hele udstillingen onsdag d. 3. juni kl. 18. 

Sommerafslutning i Billund Centret 2015

Kl. 18.30 præsenterer dramaholdet nogle små klip af noget nyt, gammelt og lånt dramatik med blå stemninger, komiske situationer og pudsige indfald. Det foregår i Koncertsalen på Kulturskolen. 

Læs mere om udstillingen her

Se billeder fra dramaelevernes øvning lørdag 30. maj

Kl. 19.00 går Kulturskolens orkestre på scenen. Udover LEGOLAND Billund Garden og Strygerkvartetten, synger MUK også til koncerten. Og som noget nyt i år, har et spændende samarbejde med Talentlinjen og Underholdningsorkesteret set dagens lys. Sommerkoncerten danner igen i år rammen om uddelingen af diplomer til de talentelever, der slutter deres forløb på talentlinjen. Koncerten foregår i Billund Centrets Teatersal.

Parløb reklamebureau a/s