Dato: 
29.10.2015 - 19:00

Spil dansk dagen 2015

Billund Kulturskole spiller op til dansk

Spil Dansk Dagen har udviklet sig til årets største musikbegivenhed, og også i Grindsted går det løs med en koncert der har fokus på den danske musik.

Spil Dansk Dagen arrangeres for 15. gang, og sidste år satte dagen igen rekord med hele 1402 arrangementer i kalenderen. Nærmest alle danskere har mulighed for at deltage i et arrangement lige rundt om hjørnet, for musikken spiller overalt i landet. Samtidig kan man høre dansk produceret musik både på DRs kanaler og en lang række radiostationer.

Spil Dansk Dagen har oplevet så voldsomt vokseværk, at der at der nu spilles dansk i hele uge 44, så alle kan nå at få deres arrangementer med.

I Grindsted er der mulighed for at være med til koncert med Kulturskolens 3 forskellige kor, MAK, MUK og Juniorkoret, samt et af Kulturskolens store ensembler, underholdningsorkesteret. De spiller og synger en bred vifte fra den danske sangskat, og der er musik for både børn, unge og voksne.

Koncerten finder sted på Musikcentralen i Grindsted torsdag 29. oktober kl. 19.00 og der er selvfølgelig gratis entré.

Parløb reklamebureau a/s