Dato: 
15.05.2013 - 19:00

Koncertsalen, Billund Centret

Teater går tæt på virkeligheden

 Årets forestilling 10. B på Billund Kulturskole handler både om det sure og det søde fra drama-elevernes egen verden.

 Der bliver masser af intensitet og nærvær på scenen, når Kulturskolen blænder op for årets store teaterforestilling. For selvom stykket handler om en fiktiv skoleklasse, kunne eleverne sagtens spille sig selv. Handlingen ligger nemlig tæt op af elevernes egen hverdag, og derfor har de unge kunnet leve sig særligt meget ind i deres roller.

I forestillingen 10. B møder vi en skoleklasse, som prøver at få tilværelsen til at fungere bedst muligt med de udfordringer, de har med kærester, venner, skole og alt det derhjemme. Teaterstykket er et hudløst indblik i, hvad unge går og tumler med. Emnet behandles med både humor, sarkasme og alvor, og når alt kommer til alt, ønsker de unge jo blot at blive accepteret og elsket som dem, de er.

Der er gratis entré - men billet er nødvendig.

HENT DEN GRATIS BILLET HER

Parløb reklamebureau a/s